Monty er klar!

4. okt. 2011 Monty er en Ft-Cocker på godt 2 år. Han kommer fra Mallowdale kennelen (Ian Openshaw) i England. Jeg købte ham af hans danske ejer på Fyn.

Da Monty kom hertil var han meget usikker på det meste og han var især bange for at gøre noget forkert sikkert pga. en noget barsk opdragelse af den sidste ejer.

Hans jagt- og apporteringslyst fejlede ikke noget men han turde ikke udfolde den og de første måneder gik med at lære ham at knaldapportere og prelle for at få lidt glæde ind i ham. Derefter kunne jeg laaaangsomt begynde at bygge psyke og selvtillid op igen, sammen med den rigtige form for lydighed, som bygger på resoekt og samarbejde istedet for frygt for straf!

Den sidste store udfordring var at gøre ham tryg ved skud og det synes alt sammen at være nået og nu er han klar til jagten. Jeg er sikker på at den sidste selvtillid kommer når han oplever hvad rigtig jagt betyder.

Monty har et fantastisk sind med en mildhed og kontakt søgen som er fantastisk. Han kan føres på jagt med meget små midler og går ikke i panik eller brænder sammen selv når der er meget vildt.

One comment

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

68 + = 75