Ribe Naturskole er en kursusvirksomhed som fokuserer på 3 hovedområder; jagtegnsundervisning, hundetræning og andre kurser for jægere og naturinteresserede.
Som jæger høster vi af naturens overskud og med det privilegium kommer også et stort ansvar om at færdes i naturen med respekt, indsigt og etisk korrekt. Ikke mindst når vi møder andre naturbrugere som ikke ved og / eller forstår hvorfor det er i orden at gå på jagt. Respekt for naturen og det at forvalte den etisk korrekt kommer efter vores opfattelse af viden. Denne viden mener vi at kunne bibringe så vi også i fremtiden kan få lov til at færdes i naturen med gevær og hund.
Det gælder uanset om man står for at skulle erhverve sig sit første jagttegn eller om allerede har nogle år bag sig som jæger og ønsker at uddanne sig yderligere indenfor specielle felter.
At anskaffe sig en hund uanset om det primært er en familiehund eller den også skal anvendes som brugs- eller jagthund er en stor beslutning. Hunden skal være hos os i mange år og det er vigtigt at vi kan få så megen glæde af den som muligt. Det er i dag lovpligtigt at medbringe en egnet apporterende hund når der drives jagt på landjorden.
I Ribe Naturskole har vi mange års erfaring med hundetræning af mange forskellige racer og til mange forskellige formål. Dette gør os i stand til at hjælpe de fleste hundeejere til en bedre træning af hunden især når noget måske allerede ikke er gået helt efter planen.
Skolen har to faste undervisningssteder det ene i Varming ved Ribe og derudover i Stouby som ligger mellem Juelsminde og Vejle.
Ribe Naturskole består i dag af følgende faste undervisere:
Rasmus Braun (ejer). Godkendt af Naturstyrelsen som våbenkursuslærer (nr. 1002). Rasmus har fungeret som Våbenkursuslærer på aftenskoler og i jagtforeninger. Han har stor erfaring indenfor undervisning i skydning både med hagl og kugle. Han har en stor teknisk viden om især våben og optik.
Rasmus er opvokset med hunde og beskæftiger sig med alle racer. Han har dog især arbejdet med spaniels og retrievere. Rasmus har hele sit professionelle liv arbejdet med jagt, natur og formidling.
Mail: rasmus@ribenaturskole.dk
Tlf. 30 55 46 33
Troels Pedersen. Godkendt af Naturstyrelsen som våbenkursuslærer (nr. 899). Troels har fisket og gået på jagt “altid” og har en massiv erfaring indenfor hundetræning af mange forskellige jagthunderacer. Troels har en meget bred almen viden om jagt, fiskeri og natur.
Mail: troels@ribenaturskole.dk
Steven Drew Andersen. Steven fungerer hovedsageligt som instruktør på vores videregående kurser indenfor riffelskydning. Der findes meget få instruktører som til fulde forstår, og er vant til at instruere i skydning på afstande udover 200 meter. Steven er til daglig ansat i Forsvaret hvor han underviser finskytter og finskytte instruktører. Han har rejst verden rundt som instruktør af finskytter og har undervist danske finskytter fra alle værn samt politiet. Endvidere er han en særdeles kompetent formidler/underviser og, ikke mindst, inkarneret jæger.
Mail: steven@ribenaturskole.dk
Loading...





