Naturformidling.

Troels Pedersen som er tilknyttet Ribe Naturskole som hundetræner og jagttegnsunderviser er også tilknyttet Danmarks Jægerforbund som Naturformidler.

Jægerforbundets naturvejledning giver deltagerne mulighed for at bruge alle deres sanser for at få den direkte oplevelse af natur, jagt og vildt.

Vi giver alle, der har lyst, chancen for at se, høre, føle og lugte, hvad natur og jagt handler om.

Vi fortæller og forklarer om jagten og dens rolle i den samlede naturforvaltning i Danmark. Herefter kan deltagerne selv danne deres mening om jagt, men på et bedre og mere velfunderet grundlag.

Naturvejledningen er et tilbud til alle danskere, der vil vide mere. Vi stiller f.eks. gerne op i folkeskolen, i fritidshjem og andre institutioner for børn og unge.

Men vi kommer også gerne på messer, udstillinger og dyrskuer og mange andre steder.

Og der er ingen aldersgrænse for naturvejledning. Alle typer arrangementer, hvor det handler om at give en større forståelse af naturen set gennem jægerens øjne, kan i princippet lade sig gøre.

Jægerforbundet har Naturformidlere spredt i hele landet, så du kan altid finde én i netop dit nærområde.

Arrangementerne er som udgangspunkt gratis!

Ring på tlf. 30554633 og få en uforpligtende snak om hvad vi kan tilbyde. Troels kan også kontaktes direkte på troels@ribenaturskole.dk.