Kronhjorte jagt og riffelkursus

Kronhjorte jagt og riffelkursus

Ribe Naturskole tilbyder i samarbejde med DIANA Jagtrejser kronhjortejagt i Polen på et af DIANAs bedste statsrevirer til en meget fordelagtig pris. Revieret er vant til at afholde pürschkurser for nye riffeljægere og har skydebane faciliteter som vi skal benytte til skydetræning og undervisning mens vi er dernede.

Udover selve jagten skal vi være med til det hele. Opbrækning af hjortene, turen til slagtehuset, trofæbehandling osv. I løbet af dagene dernede vil vi gennemgå hvad der svarer til en blanding Ribe Naturskoles Riffelkursus 1 & 2 (se mere om kurserne her).

Reviret hedder LADEK ZDROJ og ligger i Sudeterbjergene i den sydvestlige del af Polen på grænsen til Tjekkiet. Det er på 11.428 ha, hvoraf de 9.323 ha er skov, 1.705 ha eng og 400 ha landbrug. Sudeterne er “bløde” skovklædte bjerge med meget høje graner og rigelig bundvegetation i form af græs og bregner. Ønsker man ikke at pürsche, findes der ca. 75 virkeligt gode hochsitze og hochstande spredt i reviret.

Ladek har en særdeles god bestand af kronvildt, med en årlig afskudsplan på mere end 25 hjorte. Herudover er der gode muligheder for råvildt og vildsvin. Der findes også muflon og gemse.

Reviret er beliggende i bjergene øst og sydøst for landsbyen Stronie Slaskie, medens indkvarteringen ligger i Sienna – 4,6 km vest for Stronie Slaskie.

Jægerne bor hos førsteren og hans familie. Indkvarteringen er meget hyggelig, med den helt rigtige jagtstemning. Førsteren og hans familie bor i stueetagen, hvor der bl.a. er spise- og opholdsstue til gæsterne. På første sal er der 3 dobbelte gæsteværelser og to badeværelser og toiletter. Fruen i huset står for den daglige husholdning, eller måltiderne indtages i familiens restaurant 50 m derfra. Førsteren – Tadeusz Glowka – taler særdeles godt tysk, men intet engelsk.

Arrangementet er et prisliste arrangement men med maks. pris på hjorten, dvs at man kun betaler for den størrelse hjort man skyder, men man kan kender samtidig maks. prisen så man ikke risikerer at skyde sig fra hus og hjem.

TERMIN 21. – 25. sept. 2012 DA DETTE ER OM GANSKE KORT TID ER DET NØDVENDIGT MED HURTIG TILMELDING!

Pris kr. 2.900,-

Prisen inkluderer:

  • 4 dages jagt, 8 pürsch
  • 5 dages ophold i dobbeltværelse med fuld pension
  • Riffelkursus
  • Dansk rejseleder/instruktør

Prisen inkluderer ikke:

  • Trofæafgift. Hjorte afregnes efter nedenstående prisliste, dog max kr. 12.500,-
  • Tillæg for enkeltværelse kr. 132 pr. dag.
  • Kørsel under jagten € 44,- pr. jæger/dag.
  • Transport til/fra Polen (Fælleskørsel i private biler).
  • Forsikringer

Prisliste for kronhjort:

Spidshjort       DKK 3.340,00

Op til 2000 g DKK 3.340,00

2001-2499 g DKK 5.800,00

2500-2999 g DKK 7.680,00

3000-3499 g DKK 8.600,00

3500-3999 g DKK 10.365,00

4000-4499 g DKK 10.940,00

4500-4999 g DKK 11.530,00

5000-5999 g DKK 12.110,00 + kr. 25,60 pr. 10 g over 5000 g DOG MAKS. KR. 12.500

6000-6999 g DKK 14.670,00 + kr. 51,10 pr. 10 g over 6000 g

7000-7999 g DKK 19.780,00 + kr. 62,20 pr. 10 g over 7000 g

Fra 8000 g DKK 26.000,00 + kr. 122,35 pr. 10 g over 8000 g

Anskydning DKK 5.790,00