At skyde til vildt på mere end 200 meters afstand er kun for absolutte specialister og i stort set alle situationer ganske unødvendigt, man bør kunne komme tættere på.
Der findes dog jagtsituationer hvor skud på meget lange hold kan blive nødvendige. Dette gælder først og fremmest under bjergjagt. Endvidere giver det naturligvis en stor tilfredstillelse at kunne beherske skud på disse lange afstande til træning, jagtfeltskydninger og lign. og ikke mindst at have den fornødne viden til at kunne afstå fra at skyde hvis ikke forholdene er til det.
Ribe Naturskoles Langdistance Riffelkursus henvender sig netop til ovenstående jægere og skytter.
At kunne afgive et præcist skud på 300 m, 400 m, eller mere kræver ikke kun at man kan holde riflen stille, men stiller krav om eksakt afstandsbedømmelse, nøje kendskab til ens kuglebane og en god fornemmelse for og viden om vindafdrift for den brugte ammunition. Dertil kommer viden om hvordan træfpunkter ændrer sig ved ændring i tryk, temperatur og ikke mindst skudvinkel.
Kurset vil give kursisten den fornødne teoretiske viden om disse ting og tilstrækkelig med praktisk træning til at kunne træne videre selv og ikke mindst give den enkelte kursist en god indsigt i egne muligheder og begrænsninger.
Stoffet der skal gennemgåes er temmeligt omfattende og for at være sikker på, at både at hele “pensum” nås og at fundamentet er i orden gennemføres kurset over to dage.
Forudsætning for at deltage:
- Egnet riffel med egnet sigekikkert. Det er ikke nødvendigt at medbringe en dedikeret baneriffel men husk på at egenspredningen på 100 m. femdobles på 500 m. Forstørrelse på min. 9 gange er også at anbefale.
- Nogen erfaring i skydning med riffel gerne ud til 200 m.
- Støtteben på riflen er ikke et krav men absolut en god ide.
Indhold:
På kursets skal der arbejdes både teoretisk og praktisk med en række emner;
- DAG 1
- De tre forskellige balllistikker, den indre, ydre og den terminale.
- Vind og vindafdrift.
- Afstandsbedømmelse både med og uden afstandsmåler.
- Relevant udstyr.
- Gennnem gang af relevante skydestillinger i forhold til afstanden.
- Skydning på afstande fra 50 meter til 200 meter på bane og evt. i terræn.
- DAG 2
- Kort opfølgning på DAG 1
- Effekt af temperatur, højde (tryk) og skudvinkel
- Korrigering af sigtemiddel for afstand
- Skydning på afstande fra 200 m. til 600 m. på bane og i terræn
- Træningsplanlægning og evaluering af egen efterfølgende træning
Dagene vil veksle mellem skydning og teori så både krop og hoved kan følge med. Kurserne vil afhængig af dato blive afholdt på ledige skydeterræner/baner i Vest- Syd- og Sønderjylland.
Instruktører:
Der findes meget få instruktører som til fulde forstår og er vant til at instruere i skydning på disse afstande. Vi er ganske ubeskedne og mener at vores instruktør er blandt de allerbedste på dette felt, nemlig Steven D. Andersen som til daglig ansat i Forsvaret hvor han underviser finskytter og finskytte instruktører. Han har rejst verden rundt som instruktør af finskytter og har undervist danske finskytter fra alle værn samt politiet. Endvidere er han en særdeles kompetent formidler/underviser og, ikke mindst, inkarneret jæger.
Datoer og baner:
Kurset vil blive afholdt i Karup Skyde Terræn på nedenstående datoer:
30. april – 1. maj 2011
4. – 5. juni 2011
25. – 26. juni 2011
Pris:
Pris pr. deltager ved 10 deltagere kr. 2.950,- inkl. moms.
Prisen inkluderer:
- Skydning, instruktion og baneleje inkl. skiver
- 1 x morgenmad, 2 x frokost inkl. 1 øl eller vand, kaffe og vand og 1 x aftensmad inkl. en øl eller en vand.
- Overnatning
- Udleveret materiale
Hvis du vil vide mere kan du ringe til os på 3055 4633 eller sende en mail til info@ribenaturskole.dk

Skud på 500 meter
Loading...



